Fotofælder og hastighedsbøder

Har man kørt for stærkt kan man få en hastighedsbøde. En komplet oversigt over fartbøder og fartbøde takster findes her.

Har man bilen med i udlandet, kan det være rart at vide noget om de internationale hastighedsgrænser og fartbøder.

Læs desuden om hastighedsgrænser i danmark her

 

Undgå hastighedsbøder og fotofælder

Hvis man vil undgå hastighedsbøder er der flere metoder man kan anvende. Fælles for alle mulighederne er, at det handler om at undgå fotofælder. Følgende muligheder er fuldt ud lovlige (om det er etisk og moralsk forsvarligt bevidst at undgå fotofælder og dermed hastighedsbøder, er en individuel sag):

 

Fotofælder og SMS-tjenester:

Der findes forskellige danske medier som f.eks. BilMagasinet og Søndagavisen, der udbyder SMS-tjenester til at undgå hastighedsbøder og fotofælder. Princippet er, at man indsender en SMS med en tekst til et 4-chifret telefonnummer, hvorefter man modtager en SMS med en oversigt over, hvor i området fotofælderne befinder sig. Et eksempel kunne være hos Søndagsavisen.dk hvor man kan indsende teksten “FÆRDSEL” til 1231.

 

Fotofælder og hjemmesider:

Der findes adskillige hjemmesider der tilbyder oplysning om, hvor fotofælderne er placerede. En komplet oversigt over placeringerne af fotofælder findes på politiets hjemmeside.

 

Fotofælder og software:

Til afsløring af fotofælder udbyder nogle virksomheder software, som kan downloades gratis til nyere, og mere komplicerede telefoner som f.eks. iPhones, Blackberrys, PDAer etc. Softwaren installeres og herefter har man adgang til et program, der viser samtlige fotofælder i f.eks. Europa. Et eksempel herpå kunne være hjemmesiden trapster.com.




Fotofælder og GPS:

Nogle nyere GPS systemer kan vise hvor fotofælder er placerede og man kan derved nemt undgå hastighedsbøder. På eksempelvis TomToms hjemmeside kan man gratis downloade en opdatering der viser samtlige danske fotofælder. Køber man her en ny GPS, kan man ligeledes downloade en opdatering viser fotofælder i hele Europa.

 

Fotofælder generelt:

Oprindeligt var tanken bag fotofælderne, at de skulle bruges til at registrere fartsyndere på stærkt befærdede vejstrækninger. Herudover var det et praktisk og billigt alternativ til politiets bemandede fartmålinger. I 2009 foretog myndighederne en udvidelse af fotofældernes funktioner, så de også registrerer bilister uden sikkerhedssele samt bilister der taler i håndholdt mobiltelefon.

I 2010 fjernede politiet kameraerne i samtlige fotofælder på sjælland, idet de 10 fotofælder var opsat på forsøgsbasis. Myndighederne skal evaluere resultatet af forsøget, og tage stilling til om nye, permanente fotofælder skal opstilles på sjælland. Hvis der opstilles nye fotofælder, bliver det tidligst i 2011. Fotofælderne fotograferede i alt 15.000 bilister i 2009.

Som bilist skal man dog ikke føle sig mere sikker end tidligere, idet politiet fortsat foretager fartmålinger vha. følgende metoder:

  • Bemandede fotovogne
  • Ubemandede fotovogne
  • Forsvarets helikoptere
  • Patruljevogne og motorcykler
  • Laser

Herudover holder politibetjente øje med fartglade bilister i forbindelse med almindelig, daglig patruljering.